Foreningen bygger på mennesker, der har lyst til at bidrage til vores fælles formål og aktiviteter. Du behøver ikke have bestemte kompetencer eller kunne bruge en bestemt mængde tid. Det vigtigste er lysten til at være med og bidrage, hvor det giver mening.
Udfyld formularen herunder, så modtager bestyrelsen din ansøgning om medlemskab. Læs også gerne medlemspolitikken nederst på siden, før du ansøger.
Medlemspolitik
Uddrag af foreningens vedtægter:
3. Medlemmer
3.1. Som medlem kan optages myndige privatpersoner, som tilslutter sig foreningens formål og ønsker aktivt at bidrage til foreningens arbejde og aktiviteter.
3.2. Ansøgning om medlemskab sker til bestyrelsen, som træffer afgørelse om optagelse.
3.3. Medlemmer betaler et årligt kontingent. Kontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen.
3.4. Udmeldelse kan ske skriftligt til bestyrelsen og har virkning fra modtagelsen. Allerede betalt kontingent refunderes ikke.
3.5. Bestyrelsen kan bringe et medlemskab til ophør, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab eller væsentligt handler i strid med foreningens formål eller interesser. Medlemmet kan kræve beslutningen forelagt den næstkommende generalforsamling.

